Kultur, kirke og erhverv
Hos Arkitektfirmaet Hovaldt har vi erfaring med en bred vifte af bygningstypologier tilhørende kategorien kultur og erhverv. Dette gælder f.eks. sportshaller, lægehuse, sognehuse, forretninger med mere. Disse projekter er karakteriseret af en bred brugergruppe, hvor der i mange tilfælde er offentlig adgang. Det er derfor vigtigt at der laves et grundigt forarbejde, med fokus på programmering og brugerinddragelse, så der træffes flest mulige hensigtsmæssige valg i henhold til de mange daglige brugere.
Institutioner
Det er vigtigt at vores institutioner er af høj kvalitet, så både børn, unge, forældre og pædagoger har de bedste rammer for deres daglige gang i disse bygninger. Arkitektfirmaet Hovaldt har tegnet flere børnehaver og integrerede institutioner, hvoraf flere af dem har en bæredygtighedscertificering. Der har i alle projekter været stort fokus på at designe i børnehøjde, have gode direkte forbindelser til udearealerne, samt vælge gode holdbare materialer.
Boligbyggeri
Tegnestuen har gennem tiden tegnet flere etageboliger samt rækkehuse forskellige steder i Nordjylland. Fælles for disse er, at der har været stort fokus på at skabe de bedste rammer for et godt liv, ved at sikre et godt indeklima, gode udsigtsforhold, og gode muligheder for personlig indretning af de individuelle lejligheder. Dette både for private og bygherrer og almene organisationer.
Villaer
Tegnestuen har gennem årenes løb tegnet mange forskellige enfamilieshuse og villaer beliggende forskellige steder i landet. For mange mennesker er det en stor drøm at få tegnet et hus af en arkitekt, og vi står altid klar til at hjælpe med at få realiseret personlige boligdrømme. Dette uanset om der er tale om nybyg, renovering eller blot skitseforslag til alternativ indretning.
Sommerhuse
Arkitektfirmaet Hovaldt har stor erfaring med at tegne sommerhuse, designet efter bygherrers personlige ønsker. Vi står altid klar til at hjælpe med at få realiseret drømmene om et nyt sommer- eller fritidshus, planer om renovering eller lignende.
Bygherrerådgivning
Arkitektfirmaet Hovaldt udfører bygherrerådgivning på projekter, der sikrer at bygherrens interesser varetages gennem hele projektet, helt fra den indledende planlægning og til projektet er realiseret. Dette kræver god planlægning og kommunikation, og vi bestræber os på at klæde bygherren på, til at kunne træffe de rigtige valg, i en ofte lang og kompleks proces. Vi som bygherrerådgiver er engageret i flere aspekter af et projekt. Dette inkluderer projektudvikling, programmering, ledelse af kreative processer, koordinering og implementering af bruger- og borgerdialog, dialog med myndigheder samt sikring af kvalitet og projektstyring.
DGNB
At arbejde med DGNB-certificeringer er en stor og vigtig del af arbejdet hos Arkitektfirmaet Hovaldt. Projekter af denne type har høje krav til bæredygtighed, og dette gælder både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Derudover sætter DGNB også særligt fokus på tekniske kvaliteter, proceskvalitet og områdets kvaliteter. Projekter der opnår denne type certificering, har derfor stort fokus på generel kvalitet, godt indeklima, lavt CO2-aftryk, eventuelle genbrugsmaterialer, LCA-beregninger og meget mere.