På tegnestuen har vi lige nu gang i en masse spændende DGNB-projekter. Eksempelvis et renoveringsprojekt for Frederikshavn Boligforening, hvor 102 boliger forventes at opnå en DGNB-sølv certificering. Derudover afventer vi endelig certificering på Børnehuset Langdalshøjen, samt HimmerLand Multihal, med hhv. platin- og guldcertificering.
DGNB er en bæredygtighedscertificering, som kan tildeles en bygning, hvis den overholder krav til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Dette skal dokumenteres til og godkendes ved Rådet for Bæredygtigt byggeri. Certificeringen kan udløse hhv. sølv, guld og platin, hvoraf platin er bedste mulige.