
I fredags havde vi fint besøg af kunstner Peter Max-Jakobsen og Kristian Riis fra Volcano som var hovedpersonerne til vores arrangement. Vi udnyttede det gode vejr og rykkede stole og folk udenfor på gårdspladsen.
Vi fik en rigtig god snak om hvorfor det er vigtigt at kulturen ”kommer indefra”, og hvorfor fælles ejerskab er altafgørende for de fleste typer projekter. Begge ting er meget vigtige, hvis man gerne vil have succes med at skabe en stor opbakning, og hvis projekterne også skal holde langt ud i fremtiden.
Peter Max-Jakobsen er kunstner, og har blandt andet har lavet træerne, der pryder det store hjerterum på Vrå Skole. Et rum der undervejs blev tilpasset det faktiske kunstværk, som løfter rummet til et helt andet niveau.
Kristians virksomhed, Volcano, arbejder med ”placemaking” i byudvikling. Volcano har i samarbejde med Rambøll Management Consulting og Henning Larsen udarbejdet et dokument, der har til formål at beskrive en metodisk tilgang til hvordan man måler og beskriver den økonomiske værdi af placemaking. Arbejdet med publikationen er støttet af Realdania.
Publikationen kan læses her:




