Her på tegnestuen har vi gang i virkelig mange spændende projekter for tiden! Flere af dem er fredede eller kategoriseret som bevaringsværdige. Vi sætter en stor ære i at være med til at bevare vores smukke, gamle bygninger, så vi også kan have glæde af dem mange år frem!
Nogle af de projekter vi arbejder på lige nu, er den fredede administrationsbygning på den gamle spritfabrik i Aalborg, flere forskellige kirker i Nordjylland bl.a. Skæve Kirke, Hallund Kirke og Rakkeby Kirke, og så er vi netop gået i gang med arbejdet på Albæk Hovedgård – en smukt beliggende gård, udført i bindingsværk og med mange gamle håndværksmæssige detaljer.
Vi glæder os til at vise jer billeder af projektet!