http://Grøftekanten_Arkitektfirmaet_Hovaldt

Arkitektfirmaet Hovaldt har stået for en renovering og tilbygning til den integrerede institution Grøftekanten, der ligger i Fjerritslev. I mandags var der indvielse på den nye tilbygning, hvor mange glade børn og voksne var klar til at indtage de nye lokaler.

Tilbygningen binder de to eksisterende bebyggelser sammen, og fungerer nu som daginstitutionens nye hovedindgang. Tilbygningen er med til at skabe et delvist lukket og trygt gårdrum for børnene, så de kan lege frit og beskyttet på husets bagside.

Aabybro Mejeri stod klar med softice til alle gæster, der kunne nyde både det gode vejr og de nye faciliteter.