
Hvilken betydning har kunst, kultur og fællesskaber for vores arkitektur og byudvikling? Det sætter vi fokus på til næste Faglig Fredag.
Vi har derfor inviteret Kristian Riis og Peter Max-Jakobsen til en uformel snak om emnet. Kristian Riis er ejer af Volcano, og derudover en dygtig guitarist. Volcano er et placemaking agency der udvikler byer og byrum med fokus på kultur, mennesker og fællesskaber. Peter Max-Jakobsen er kunstner, og står blandt andet bag den store træskulptur, som vokser op i aulaen på Vrå Skole. Samtalen styres af moderator Peter Mørk.
Vi håber du også synes det lyder spændende, og har lyst til at deltage i vores arrangement. Vi vil gerne bede om en tilmelding til Katrine Pedersen, enten på mail [email protected], eller i en direkte besked på LinkedIn, senest onsdag d. 27. maj.
PRAKTISK INFORMATION
Adresse: Bastholm Møllevej 115, 9760 Vrå
Dato: 29. maj 2026, kl. 13 – 15
OBS. tilmelding er nødvendig!
