Ny daginstitution i Silkeborg Kommune
Børnehuset Langdalshøjen
Arkitektfirmaet Hovaldt har i samarbejde med et stærkt totalentrepriseteam bestående af EMR Murer & Entreprenør, Stokvad Rådgivende Ingeniører og Thing Brandt Landskab, vundet arkitektkonkurrence om ny Børnehuset Langdalshøjen i Sejs Svejbæk i Silkeborg Kommune.
Det nye børnehus lægger op til et rigt udeliv, hvor inde og ude flyder sammen, og hvor ophold under husets store udhæng kan finde sted i alt slags vejr, inden børn og pædagoger bevæger sig videre ud på husets store legeplads med masser af elementer til leg og læring.
Generelt er hele huset bearbejdet med henblik på at skabe et lyst og venligt miljø med åbenhed, overskuelighed og differentierede aktivitetsområder, rum og arkitektur, der understreger og forstærker husets identitet og udfordrer til fællesskab og leg i alle aldre. Samtidig er der fokus på de små nærområder der bidrager til ro og fordybelse for det enkelte barn.
Bæredygtige principper er en stor del af konceptet for børnehaven – indearealer som udearealer, der opføres efter bæredygtighedsprincipperne i DGNB og skal certificeres til Platin. Dette gør, at man udover at få en god og sund bygning, også lægger op til en bæredygtig og energirigtig adfærd både ved børn, personale og forældre.
Børnehaven kan rumme i alt 162 børn med tilhørende personale.
Byggeriet er nomineret til årets bæredygtige træbyggeri 2022.
OpgavetypeNybyggeri
LokationSejs-Svejbæk
Udarbejdet2019
Status2022
Areal1.600 m²
BygherreSilkeborg Kommune
BæredygtighedDGNB Platin
YdelserArkitektrådgivning, Projektering, Tilsyn, DGNB
SamarbejdspartnereEMR Murer & Entreprenør, Stokvad Rådgivende Ingeniører, Thing Brandt Landskab