Enfamiliehus med naturskøn beliggenhed
Faldbakkegård
Vi har tegnet dette helt unikke enfamiliehus der er beliggende ved den nordjyske vestkyst. Huset består af tre bygninger i alt – et hovedhus og to udhuse. Bygningerne er opført i smukke sandfarvede mursten og bræddebeklædning i cedertræ, der falder smukt ind i omgivelserne. Alle tagene er belagt med sedum, og vindues- og dørrammerne er udført i egetræ og pulverlakeret aluminium i en varm nuance. Indvendigt er greb og håndtag udført i messing, som spiller smukt sammen med egetræsrammerne.
Husets udsigt over det unikke, kuperede hede- og klitlandskab er flere steder indrammet med store hjørnevinduer der har en integreret siddeniche. Overalt i huset er der lavet løsninger, der er tilpasset netop dette sted og bygherres specielle ønsker.
OpgavetypeNybyggeri
LokationTornby
StatusOpført 2025
Areal580 m²
BygherrePrivat
YdelserArkitektrådgivning