Vundet arkitektkonkurrence
Kontordomicil til Sparekassen Thy
Projektets overordnede vision er at skabe en bygning der afspejler Sparekassen Thys værdier og ambitioner om at være en moderne og bæredygtig virksomhed. Bygningen er derfor designet med moderne faciliteter, der understøtter en smidig og effektiv kundebetjening. Derudover er der indrettet professionelle mødefaciliteter samt fleksible konferenceområder, der kan tilpasses forskellige behov, hvad enten det er interne møder eller større arrangementer. Samlet set fremstår Sparekassen Thys nye domicil som en fremtidsorienteret, og funktionel arbejdsplads, der imødekommer sparekassens nuværende og fremtidige behov.
Ved ankomst til bygningen, mødes man først af det store dobbelthøje rum, hvorfra der også er udsyn til kontorets første sal. Området er indrettet med loungemøbler, hvor kunder komfortabelt kan sidde og vente inden et møde, samt drikke en kop kaffe. Fra loungeområdet er der, for kunderne, let adgang til en række mødelokaler, samt en hæveautomat i et separat rum. Længst væk fra det store åbne loungeområde er arbejdspladserne placeret, således medarbejderne bliver forstyrret mindst muligt.
Man kommer til kontorets første sal via den store, brede trappe. Herfra møder man et stort fleksibelt rum, der primært er indrettet til ophold – eksempelvis ved frokostpauser. I forlængelse af dette rum er et konferencelokale der kan lukkes af med en stor foldevæg i træ. I direkte tilknytning hertil ligger en stor terrasse, der ligeledes kan anvendes ved receptioner, andre større arrangementer eller blot til at nyde frokosten på varme dage.
På første sal findes også et køkken, personaletoiletter, samt flere mødelokaler. Mødelokalerne er tænkt som fleksible rum, der kan udføres på en sådan måde, at flere nemt kan lægges sammen ved behov.
OpgavetypeNybyggeri
LokationStruer
Udarbejdet2024
Areal900 m²
BygherreSparekassen Thy
YdelserArkitektrådgivning





