Ny integreret daginstitution
Daginstitutionen Horshøj
Arkitektfirmaet Hovaldt har i samarbejde med et stærkt Totalentrepriseteam bestående af Tom Jakobsen og Frandsen & Søndergaard K/S, vundet arkitektkonkurrencen om en ny daginstitutionen Horshøj i Vodskov i Aalborg Kommune.
Den nye integrerede daginstitution i Vodskov er et nyt rummeligt børnehus, der danner trygge rammer for mange forskellige aktiviteter i børnehøjde. Børnehaven kan rumme i alt 80 børn med tilhørende personale.
I udformningen af huset har det været vigtigt at skabe et funktionelt, venligt, og overskueligt børneunivers, hvor arkitekturen opfordrer til leg, læring og fællesskab. I projektet har der været stort fokus på forbindelsen mellem ude og inde. Derfor er huset udført med store vinduer til udearealerne, overdækkede områder og naturligt samspil til den omkringliggende fredskov, for så vidt muligt at forstærke børnenes relation til naturen. I samspil med dette er legepladsen designet med fokus på at skabe et væld af aktiviteter både for fællesskabet, men også for det enkelte barn, der har brug for ro og fordybelse.
Både huset og legepladsen er disponeret med mulighed or at opdele børnehavebørn og vuggestuebørn, så de hver har deres trygge base.
Børnehaven er bygget ud fra et bæredygtigt perspektiv med fokus på holdbare materialer, sundt indeklima og god drift. Udvendigt er der brugt en fin gul mursten, som refererer til Hammer Bakkers øvrige arkitektur, og sammen med forskudte vinduespartier giver børnehaven en let og legende udtryk.
Vi er i fuld gang med børnehaven og er med indtil den færdige børnehave er bygget.
OpgavetypeNybyggeri
LokationVodskov
Udarbejdet2022
StatusForventes færdig 2024
Areal783 m²
BygherreAalborg Kommune
YdelserArkitektrådgivning, projekteringsledelse, landskabsdesign
SamarbejdspartnereTom Jakobsen A/S, Frandsen & Søndergaard K/S