Rækkehuse på Læsø
Naturrækken
Arkitektfirmaet Hovaldt har udarbejdet tegninger og beskrivelser til 8 rækkehuse på Læsø. Hovedidéen bag projektet er at skabe gedigne og lyse boliger med et kraftigt naturpræg med rå detaljer, lave vedligeholdelsesomkostninger over tid, samt bæredygtige principper i både opførelse og drift.
Bebyggelsen er disponeret med i alt 8 rækkehuse i forlængelse af hinanden. Det giver en privat indkørsel/forhave til alle boliger med egen parkeringsplads, samt plads til terrasse, skur og grønne bede.
Skurene opdeler naturligt forhaverne, så der opnås et privat område for den enkelte bolig, og giver god plads til opbevaring. Haverne mod syd er disponeret med stor terrasse med udgang fra køkken/alrum. Derudover er der en lille græsplæne og de private haver er adskilt af et mindre hegn.
6 af lejlighederne – på ca. 90 m2 brutto – er disponeret med to værelser, badeværelse samt et stort lyst køkken-alrum mod syd med direkte adgang til haven. 2 af de 8 lejligheder har et ekstra værelse og er på ca. 100 m2 brutto.
Rækkehusene opføres i teglsten i gule nuancer der matcher udhusene, der alle opføres i lys træbeklædning. Tagene udføres med tagpap.
Projektet har stor fokus på bæredygtighed i tråd med Læsø Kommunes og Boligforeningen Nordjyllands vision om at arbejde med de 17 verdensmål. Bl.a. udføres husene med ventilationsvinduer kombineret med varmepumpe. Det betyder at der gennem friskluftventiler i vinduer sørges for frisk luft i boligerne. Aftræksvarmepumpen sørger for at trække den ”gamle” luft ud af boligen, og benytter samtidig varmen heri, til at producere varme til gulvvarmen og varme til den indbyggede varmtvandsbeholder.
OpgavetypeNybyggeri
LokationLæsø
Udarbejdet2020
StatusOpført 2024
Areal850 m²
BygherreBoligselskabet Nordjylland
YdelserArkitektrådgivning