Tæt-lav boligbyggeri

Tornby Levefællesskab

Tornby Levefællesskab er et nyt boligprojekt midt i naturskønne Tornby. Visionen for projektet har været at skabe en oase med moderne boliger, hvor beboerne har mulighed for at opnå en høj grad af fællesskab og livskvalitet.

Bebyggelsen er disponeret ud fra ønsket om at skabe en graduering af private og sociale områder. Der er skabt store fællestorv og attraktive opholdszoner, som muliggør en stor variation af fælles udendørs aktiviteter hele året rundt.

Boligerne har forskellige størrelse og planløsninger, så der sikres diversitet i beboersammensætningen.

Selve boligerne fremstår med gedigne og robuste materialer, der giver bebyggelsen en lang levetid. I boligerne er der ligeledes lagt vægt på lyse og varme materialer, der relaterer flot til den omkringliggende natur. Hver bolig har desuden en tilhørende privat have.

Projektet er opdelt i 12 ejerboliger der sælges til private, samt 18 boliger der udlejes gennem Boligselskabet Nordjylland.

OpgavetypeNybyggeri

LokationTornby

Udarbejdet2023

Areal2.950 m²

BygherreBoligselskabet Nordjylland og privat bygherre

YdelserArkitektrådgivning