Ambulatorium for region Nordjylland
Psykiatrisk Ambulatorium
Projektet er en gennemgribende renovering af en eksisterende psykiatrisk afdeling i Brønderslev, til fremtidig brug som ambulatorie. Eksisterende bebyggelse var generelt i dårlig forfatning og skulle renoveres op til nutidig standard med nye funktioner, herunder kontorer, nye handicapvenlige ankomstarealer, elevator/lift, personalefaciliteter, behandlingsrum og reception.
Projektet er udført med et stramt budget på under 4000 kr. pr. m² og med en meget kort tidsfrist fra projekteringsopstart til aflevering. Projekterings- og byggeperioden er udført på under 6 måneder.
Renoveringen afspejler balancen imellem bygherres ønsker til kvalitet, tid og økonomi, hvor Arkitektfirmaet Hovaldt, som totalrådgiver har stået for prioriteringen i en brugerproces i samarbejde med brugere og Region Nordjylland, således at der blev skabt balance mellem ønsker og økonomi, og ikke mindst så ønskerne fra de indledende brugergruppemøder blev integreret i det færdige projekt.
OpgavetypeRenovering
LokationBrønderslev
Udarbejdet2016
Status1.100 m²
BygherreRegion Nordjylland
YdelserArkitektrådgivning, Procesleder, Projekteringsleder, Fagtilsyn og Byggeledelse
SamarbejdspartnereFrandsen & Søndergård, Søren Bernhard A/S