Eksklusiv konference villa og feriebolig

TEE 15 – HimmerLand Resort

TEE 15 er HimmerLands nye, eksklusive konference-villa beliggende i naturskønne omgivelser med udsigt til golfbanen, New Course, og Sjørup Sø. Villaen, der tidligere har fungeret som Bed & Breakfast for golfgæster, skal fremover danne ramme om en unik møde- og konferenceoplevelse.

Villaen rummer en række fællesrum såsom køkken, lounge, opholds- og møderum, der alle er orienteret mod udsigten og med let adgang til udendørs terrasser. Villaen indrettet med 6 værelser med plads til 2 og 1 enkeltmandsværelse. Som en integreret del af husets formgivning og i forbindelse med værelserne, er der indarbejdet opbevaringsrum til golfudstyr. Villaen rummer derudover en privat sauna med udendørs brusere og udsigt til det flotte landskab.

Projektet er en gennemgribende til- og ombygning af den eksisterende villa. Indvendigt er bygningen tilpasset villaens nye funktioner med værelser, lounge- og mødeområder, åbent køkken, sauna mv. Udvendigt er der udført nyt tag, mindre tilbygning og facaderne er tilpasset den nye indretning, ligesom alle facader er beklædt med flot listebeklædning der patinerer i flotte sølvgrå nuancer med tiden.

Arkitekturen løftes gennem materialepaletten både indvendigt og udvendigt. Materialerne er bestående af taktile og naturlige materialer, der refererer den omgivende natur. Der har i design og udførsel været stor fokus på kvalitetsmaterialer, der opfylder højeste krav til funktionalitet, holdbarhed og æstetik, samt gennemtænkte løsninger og detaljer.

OpgavetypeOmbygning / indretning

LokationFarsø (HimmerLand)

Udarbejdet2022

Areal350 m²

BygherreHimmerLand

YdelserArkitektrådgivning