Unikt enfamiliehus med fokus på kvalitet
Villa Walther
Nyt stort enfamiliehus i to plan med fantastisk udsigt ud over naturområde med tilhørende å. Huset er placeret på grunden, så man kombinerer udsigten mod nord og sollyset fra øst, syd og vest.
Huset har et stort køkkenalrum med kogeø og spiseplads med plads til 20 personer. Alrummet har direkte forbindelse med en stor terrasse, der er orienteret mod nord, nordøst og nordvest. På den måde opnås en god udsigt samt sol både morgen og aften. I vægstykket på terrassen er der indbygget en udendørs pejs.
Huset er tegnet med fokus på minimering af gangarealer. Køkken alrum og opholdsstue er adskilt af et vægstykke af samme mursten som den ydre facade. I vægstykket er placeret en tosidet brændeovn, der kan nydes fra både køkken, spise- og opholdsstue. Fra opholdsstuen er der placeret et godt kontor med udgang til terrassen.
Underetagen har et stort soveværelse med walk-in closet og direkte udgang til morgenterrassen. De tre børneværelser har ligeledes adgang til haven udenfor.
I forlængelse af trappen til underetagen er et stort multirum med direkte kig og udgang til morgenterrasse og have.
Facadesten er udført i en brun tegl med inddækninger og nedløb i kobber. Dør- og vinduesrammer udføres i koksgrå, for at skabe et samspil med facaderne.
Den tilhørende garage udføres med træbeklædning, der med tiden patinerer gråligt.
OpgavetypeNybyggeri
LokationHjørring
Udarbejdet2015
Areal235 m²
BygherrePrivat
BæredygtighedEnergiklasse 2015
YdelserArkitektrådgivning