Nybygget hus med stråtag

Sommerhus i plantagen

Dette helt unikke sommerhus ligger på en smuk, kuperet og uforstyrret naturgrund. Den naturlige træfacade og det stråtækte tag nærmest vokser op af lyngen, mens de omkringliggende fyrretræer udgør husets grønne kulisse. Indvendigt ses en moderne og elegant fortolkning af det traditionelle bjælkeloft, mens gulvene i gang og badeværelser udgøres af genbrugte teglsten i varme nuancer. I husets hjerterum og på værelserne er der brede træplanker på gulvet, der understreger at man befinder sig i et moderne træhus af høj kvalitet.

Huset er indrettet med store vinduespartier der giver både lys og udsyn til de grønne omgivelser, og det store køkkenalrum, med loft til kip, er designet til at kunne danne rammen for både små og store begivenheder.

OpgavetypeNybyggeri

LokationNordjylland

Udarbejdet2024

Areal207 m²

BygherrePrivat

YdelserArkitektrådgivning