Sommerhus med Vesterhavsudsigt

Villa Klittuevej

Sommerhus i Lønstrup med en fantastisk beliggenhed med udsigt til Vesterhavet.

Huset har et enkelt og minimalistisk udtryk – både i form og indretning. Store vinduespartier med skydedøre åbner op for den skønne natur, med udsigt til hav og fyrtårn. I køkken/alrum og stue bliver der åbnet op til omgivelserne, og når vejret er godt kan skydedørene åbne op for naturen, så ude og inde bliver til ét.

Der er to gode terrasse-kroge: Én til morgensolen og én til aftensolen.