Om- og tilbygning af stilistisk 70'er-hus

Villa Høtoft

Det eksisterende hus’ arkitektur er, tidstypisk for byggestilen i 70’erne, opført i et plan i en enkelt længe med indbygget carport og fladt tag med stort udhæng. Boligener også typisk indrettet i forhold til byggeperioden med et lille og lukket køkken, én stor opholdstue mod haven, samt tre mindre værelser og ét stort soveværelse, alle med direkte udgang til en lang fordelingsgang.

ARKITEKTFIRMAET HOVALDT har tegnet om- og tilbygningsprojektet, samt bistået med rådgivning i forbindelse med byggeriet.

Projektet består af to tilbygninger, som forener sig med husets originale arkitektur, og en ombygning og ny indretning af boligens rum. Husets kvadratmeter øges med 40 m² og opdeles i en praktisk voksen- og børneafdeling. Boligens indretning er efter ombygningen bestående af en ny, stor entré, et stort køkken/alrum, en ny opholdsstue med direkte udgang til sydvest-vendt terrasse, bryggers med god opbevaringsplads, to store børneværelser og stort soveværelse, samt to badeværelser.