Indretning af indgangshall

Hjørring Biocenter

Arkitektfirmaet Hovaldt har tegnet ny indretning til Hjørring Biocenter.

Indretningen er moderne og det har været intentionen at skabe et nordisk udtryk.

Indretningen koncentrerer sig om en stor trappe med nye siddemuligheder, samt nye og samlede kioskfaciliteter.

Den tidligere billetudlevering er samlet med kiosken, så kundernes flow optimeres og der skabes bedre plads i foyeren.

Det nordiske udtryk opnås i materiale- og farvevalget. Både trappen og kiosken er beklædt med de samme træbrædder, hvilket skaber et samlet helhedsindtryk, samtidig med at det står i kontrast til de ellers hårde og hvide overflader. Disken er markeret med et lysbånd, som understreger træets varme glød.