Renovering, ombygning og indretning af stilren café

UNOkaffebar

UNOkaffebar på Springvandspladsen i Hjørring er indrettet i tidligere butikslokale, som er renoveret og ombygget til at rumme det hyggelige cafémiljø. UNOkaffebar sælger lækker kaffe, te, let morgenmad og frokost, søde sager og andet godt, omgivet af en unik stemning og dejlig atmosfære. I første omgang havde caféen en størrelse på 80 m², hvoraf størstedelen af arealet var fordelt på café og disk-område og en mindre del på køkken, lager og personalerum.

I 2015 blev caféen udvidet med yderligere 105 m² og blev således i alt 185 m² stor. Udvidelsen har muliggjort større caféareal, mere lagerplads og bedre personalefaciliteter. Udvidelsen strækker sig i et tilstødende tidligere butikslokale, som blev renoveret og ombygget. Caféens oprindelige stil og stemning er på flotteste vis videreført i de nye kvadratmeter.

ARKITEKTFIRMAET HOVALDT har rådgivet bygherre ifm. renoveringen og ombygningen i begge etaper. Renoveringen af caféen har bl.a. bestået i nye gulve, ny facadedør, folie på vinduer, nye diske, flytning af indvendige vægge, indretning af toiletter og lagerrum, bardiske i vindueskarm, nymalede lofter, nymalede søjler, idéoplæg til valg af farver, møbler, lamper og øvrig inventar.